Hvad er byen.dk Byen.dk er din adgang til at det er sker i byen.
Hvad er en by? En by eller bymæssig bebyggelse er en bebyggelse med mindst 200 indbyggere og hvor afstanden imellem bygningerne ikke overstiger 200 meter - offentlige anlæg, parker, kirkegårde o.s.v er dog fraregnet. Definitionen er også international, idet den bygger på FN"s retningslinier for afgrænsning af byområder.
Byer har som hovedregel navne, men det sker at administrative grænser og historisk tradition medfører at et samlet byområde ikke har et fælles navn.
Blandt de tidligste byer er Jeriko i Jordan-dalen hvor en bosættelse er vokset frem omkring 9.000 f.Kr. En stor mur har omgivet byen der måske har haft 1.500 indbyggere. Arealet indenfor muren var 3-4 hektar. En større by, opstår i området for det nuværende Tyrkiet. Denne lokalitet dækker over 12 hektar for perioden 6.850-6.300 f.Kr. med en anslået befolkning på 5.000 mennesker. Større byer opstår i det sydlige Mesopotamien der i perioden 4.300 til 3.450 f.Kr. oplever en egentlig urbanisering. Blandt byerne i området er Uruk som dækkede 70 hektar. 5.000 år senere i det tiende århundrede er den største by i området, Bagdad, vokset til 1,5 millioner. Angkor i Cambodia (9. til 16. århundrede) dækkede næsten 3.000 kvadratkilometer.
I Danmark opstår byerne i løbet af vikingetiden som centrum for handel. De havde næsten altid direkte adgang til havet, fordi det var den nemmeste måde at transportere vare. Der er arkæologiske belæg for byer i 700-tallet, Hedeby, Ribe - og formentlig lidt senere - århus og Viborg.
København grundlægges omkring år 1000.
Omkring 1200 er der formentlig godt et halvt hundrede byer i Danmark.
I middelalderen var det konger, fyrster og biskopper, der udøvede myndigheden over byerne.
|